SKATs juridiske nyheder
Rentefradrag nægtet da det ikke var bevist, at gældsforholdet var reelt
25-08-2025

Sagsøger havde optaget et lån hos sine svigerforældres selskab. Der var kvartalsvist overført penge til kreditor. Retten fandt, at den familiemæssige relation skærpede bevisbyrden for, at lånet var reelt og medførte pligt til at betale renter.  

Retten fandt ikke, at bevisbyrden var løftet, og lagde vægt på, at omstændighederne omkring lånets opståen var uklare, at gælden ikke var søgt inddrevet og at forlængelse og vilkårsændringer alene var underskrevet af sagsøger, ikke kreditor. Retten lagde desuden vægt på, at sagsøger trods opfordring hertil ikke var kommet med en forklaring på, hvorfor han overtog gælden. Sagsøger kunne derfor ikke fradrage renterne i sin skattepligtige indkomst.

Skønsmæssig ansættelse - bruttoavance
25-08-2025

Skattemyndighederne havde skønsmæssigt forhøjet sagsøgerens værtshusomsætning og salgsmoms på baggrund af en række indsætninger på sagsøgerens bankkonto. Sagsøgeren gjorde gældende, at en del af de omhandlede indsætninger skyldes, at kunder havde hævet kontanter i salgskassen til brug for spillemaskiner, hvorfor indsætningerne ikke skulle medregnes til omsætningen i form af salg.  

Retten fandt, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at de skønsmæssige ansættelser var udøvet på et forkert grundlag eller medførte et åbenbart urimeligt resultat. Sagsøgeren havde således ikke godtgjort eller sandsynliggjort, at sådanne hævninger fra salgskassen oversteg den ikke-bogførte kontantomsætning uden om kasseapparatet, hvorfor den indbragte afgørelse ikke var truffet på et urigtigt grundlag. En sammenligning med bruttoavancer for en relativt sammenlignelig branche i tilsvarende år betød desuden, at afgørelsen heller ikke førte til et åbenbart urimeligt resultat.   

Skatteministeriet blev på den baggrund frifundet.   

Ligningslovens § 16 E - beløbsmæssig opgørelse - ompostering mellem to mellemregningskonti - retsvildfarelse
25-08-2025

Sagerne angik, i hvilket omfang et ægtepar i medfør af ligningslovens § 16 E var skattepligtige af hævninger foretaget i et helejet selskab. Hævningerne var sket via to forskellige mellemregningskonti. Saldoen på den ene mellemregningskonto, som var i selskabets favør, blev den 30. november 2014 omposteret til den anden mellemregningskonto, som ægteparret herefter anvendte som fortsættende mellemregningskonto. Som følge af omposteringen kom saldoen på den fortsættende mellemregningskonto i selskabets favør, og ægteparrets efterfølgende hævninger etablerede som følge heraf nye lån, som indgik i de beskattede hævninger.   

Landsretten udtalte, at opgørelsen af skattekravet var foretaget på baggrund af den faktiske bogføring, og at der ikke var grundlag for at antage, at den faktiske bogføring ikke var korrekt. Landsretten tiltrådte derfor Skatteankenævnets beløbsmæssige opgørelse, idet det ikke kunne føre til et andet resultat, at bogføringen kunne have været foretaget på en anden måde med en lavere skat til følge.   

Landsretten tiltrådte endvidere, at ægteparret ikke havde befundet sig i en sådan retsvildfarelse om den skattemæssige betydning af omposteringen foretaget den 30. november 2014, at der ved opgørelsen af beløbet til beskatning skal ses bort fra omposteringen  

Genoptagelse ved Landsskatteretten nægtet
25-08-2025

Skatteyders personlige indkomst var blevet forhøjet som følge af kontanthævninger og overførsler fra et selskab, hvor han var eneanpartshaver. Skatteyderen søgte afgørelsen genoptaget ved Landsskatteretten dels med henvisning til, at der skulle være fremlagt dokumentation for driftsudgifter, dels med henvisning til, at han ikke var rette indkomstmodtager, idet han gjorde gældende, at selskabet var drevet af hans mor. Han gjorde desuden gældende, at selskabet var overdraget til en anden i løbet af det sidste indkomstår omfattet af sagen.   

Landsretten fandt ikke, at sagsøger havde godtgjort, at de pågældende kontanthævninger og overførsler ikke havde passeret hans økonomi, eller at selskabet var blevet overdraget. Da det herudover var udokumenteret, at der var tale om fradragsberettigede udgifter, stadfæstede landsretten byrettens frifindende dom, SKM2023.543.BR.

Indsætninger på bankkonti - skønsmæssig ansættelse af momstilsvar
25-08-2025

Sagen angik, om skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelse af appellanternes momstilsvar på baggrund af en række konkrete indsætninger kunne tilsidesættes. Appellanterne gjorde gældende, at indsætningerne udgjorde vederlag for appellanternes levering af momsfritagne tatoveringsydelser i medfør af momslovens § 13, stk. 1, nr. 7. Til støtte herfor havde appellanterne fremlagt en skønserklæring, ifølge hvilken appellanternes tatoveringsvirksomhed udgjorde kunstnerisk virksomhed, samt en række fotos af tatoveringer leveret af appellanterne.   

Landsretten fandt som byretten, at appellanterne ikke havde godtgjort, at den skønsmæssige ansættelse af appellanternes momstilsvar var åbenbart urimelig eller hvilede på et forkert grundlag. Landsretten henviste til byrettens begrundelse, hvor det bl.a. blev tillagt vægt, at appellanterne på trods af skattemyndighedernes indskærpelse herom ikke havde ført og afstemt et kasseregnskab, som det er foreskrevet i bogføringsloven, og at appellanterne ikke havde fremlagt objektive beviser i form af bilagsmateriale, der kunne dokumentere sammenhængen mellem de enkelte indsætninger og leverede tatoveringsydelser. Den fremlagte skønserklæring og fotos var ikke henførbare til nogen af de enkelte indsætninger på appellanternes bankkonti. Byrettens frifindende dom blev derfor stadfæstet.  

Praksisændring - momsfritagelse - tankesport - styresignal
22-08-2025

På baggrund af EU-Domstolens dom i sag C-90/16, The English Bridge Union Limited, ændres dansk praksis for visse tankesportsaktiviteter.

Praksisændringen består i, at aktiviteter i form af bridge, skak, backgammon og lignende ikke længere kan anses for momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 5. Udgangspunktet vil derfor være, at foreninger, klubber m.fl. skal opkræve moms af deres indtægter for salg af adgang til disse aktiviteter, jf. momslovens § 4, stk. 1.

Fordeling af vederlag mellem momspligtige og momsfri varer og/eller ydelser - praksisændring - genoptagelse - Styresignal
22-08-2025

Skattestyrelsen har på baggrund af § 20 spørgsmål nr. S 1606 af 10. august 2020 revurderet praksis for fordeling af et samlet vederlag på momspligtige og momsfrie varer og ydelser. Styrelsen har i den forbindelse revurderet gennemførelsen i dansk ret af EU-domstolens dom i sag C-291/03, MyTravel plc.

Den nye praksis giver generelt mulighed for, at en sælger kan anvende markedsprismetoden på ydelser, for hvilke der sker særskilte salg, og samtidig anvende den omkostningsbaserede metode på ydelser, for hvilke der ikke sker særskilte salg.

I forbindelse med kombinationsbilletter til færgeoverfarter kan markedsprismetoden og den omkostningsbaserede metode fortsat kombineres.

Hvis billetten dækker transport af et køretøj inkl. fører, udgør momsen 20 % af billetprisen inkl. moms fratrukket den repræsentative markedspris for en personbillet.

Hvis billetten dækker transport af et køretøj med op til 5 personer, udgør momsen også 20 % af billetprisen inkl. moms fratrukket den repræsentative markedspris for en personbillet.

Momsfritagelse af aftenskoler, daghøjskoler og folkeuniversiteter - Styresignal - Præcisering
22-08-2025

Skattestyrelsen præciserer praksis i relation til momsfritagelsen af kulturelle aktiviteter i momslovens § 13, stk. 1, nr. 6. Ændringen sker med baggrund i, at momsfritagelsen af undervisning ikke længere omfatter undervisning i enkeltfag på aftenskoler, daghøjskoler og folkeuniversiteter.

Præciseringen består i, at undervisningsydelser berettiget til tilskud efter folkeoplysningsloven kan anses for omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 6, når disse ydelser leveres af aftenskoler, daghøjskoler og folkeuniversiteter. Dette med henvisning til, at den folkeoplysende undervisning under hensyn til dens vision, historie, og samfundsmæssige betydning må anses for en af være en del af dansk kultur.

Momsfritagelse af faglig undervisning - Styresignal - Praksisændring - Genoptagelse
22-08-2025

Skattestyrelsen ændrer praksis i relation til momsfritagelsen af faglig undervisning i momslovens § 13, stk. 1, nr. 3. Ændringen sker med baggrund i, at EU’s momskomité har vedtaget en guideline om momsfritagelsen.

Praksisændringen består i, at undervisning kan momsfritages som faglig undervisning, såfremt undervisningen fører til tilegnelse af viden eller færdigheder, der hovedsageligt anvendes med henblik på en bestemt erhvervsuddannelsesaktivitet.

Herved ændres kravet om, at faglig undervisning alene må have et erhvervsmæssigt sigte.

Momsfritagelse af skoleundervisning - Styresignal - Praksisændring - Genoptagelse
22-08-2025

Skattestyrelsen ændrer med baggrund i EU-Domstolens domme i sagerne C-449/17, A&G Fahrschul, C-47/19, HA og C-373/19, Dubrovin & Tröger Aquatics, praksis i relation til momsfritagelsen af skole- og universitetsundervisning i momslovens § 13, stk. 1, nr. 3.

Praksisændringen består i, at momsfritagelsen alene kan bringes i anvendelse, såfremt der er tale om undervisning, som medfører en overførsel af viden og færdigheder vedrørende en bred og varieret mængde af emner såvel som elevernes og de studerendes uddybning og udvikling af denne viden og disse færdigheder, efterhånden som de skrider fremad og specialiserer sig inden for de forskellige dele af skolesystemet.

Det er på den baggrund Skattestyrelsens vurdering, at EU-Domstolen med dommene underkender dansk praksis, hvorefter enkeltfagsundervisning i sprog, musik, legemsøvelser mv. kan omfattes af momsfritagelsen.

Erhvervsmæssig virksomhed - spørgsmål om én eller flere virksomheder - hestepension
22-08-2025

Sagen handlede om, hvorvidt skatteyderens virksomhed i 2015-2017 skulle anses for erhvervsmæssig i skattemæssig henseende.   

Først vurderede retten, om virksomheden skulle bedømmes samlet eller opdeles i to driftsgrene - en udlejnings- og en hestevirksomhed. Retten fandt, at aktiviteterne skulle vurderes hver for sig, da de ikke havde nogen naturlig sammenhæng.   

Dernæst tog retten stilling til, om hestevirksomheden skulle bedømmes efter den særlige ligningspraksis, der gælder for bl.a. deltidslandbrug. Retten fandt, at hestevirksomheden skulle vurderes efter reglerne for deltidslandbrug, og lagde i den forbindelse bl.a. vægt på, at hestevirksomheden bestod af hestepension, at ejendommens marker blev brugt som folde til hestene, at der i årene primært blev spredt husdyrgødning fra eget dyrehold på markerne, ligesom der har været heste- og fårehold på ejendommen. Retten lagde også vægt på, at ejendommen modtog landbrugsstøtte årligt.   

Retten fandt, at det ikke var godtgjort, at hestevirksomheden i årene 2015 til 2017 var tilrettelagt på en sådan måde, at driften tilsigtede at opnå et rimeligt driftsresultat og på sigt ville kunne blive overskudsgivende. Hestevirksomheden var derfor ikke erhvervsmæssig, og skatteyderen kunne ikke få fradrag for underskuddene.   

Retten lagde vægt på bl.a. at staldfaciliteterne mv. var begrænsede i perioden og at hestevirksomheden var underskudsgivende. På baggrund af skønserklæringen lagde retten til grund, at antallet af heste i pension skulle være noget højere, før der kunne opnås et rimeligt driftsresultat. Der blev først skabt grundlag for at udvide antallet af heste i pension efter den omhandlede periode.   

Skatteministeriet blev herefter frifundet. 

Skattepligtig indkomst - ekstraordinær genoptagelse
22-08-2025

Retten fandt, at skatteyderen ikke havde godtgjort, at et kontantbeløb på ca. 2,3 mio. kr. tilkom en (red.nationalitet.nr.1.fjernet) forening, og retten fandt derfor, at skatteyderen var skattepligtig af dette beløb. 

Retten fandt endvidere, at skatteyderen i hvert fald havde handlet groft uagtsomt ved at undlade at selvangive disse indtægter, og at fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, var overholdt. 

Skatteministeriet fik på den baggrund medhold i sin påstand. 

Skattefri grenspaltning
20-08-2025

Der ønskedes tilladelse til, at selskabet X kan grenspalte med tilladelse, således selskabets ejendom kan udspaltes og indskydes i et nystiftet selskab Y mod at kapitalejerne i X modtager kapitalandelene i Y.

Som forretningsmæssige begrundelse til støtte for grenspaltningen blev det oplyst, at spaltningen skal ske som forberedelse til, at kapitalejerne i X forbereder et efterfølgende salg af X.

Salgshensigt kan ikke anses for en gyldig forretnings­mæssig årsag.

En omstrukturering, der hovedsageligt har til formål at udskyde eller undgå beskatning ved afståelse af koncernens driftsaktivitet, kan ikke anses for en gyldig forretningsmæssig årsag foretaget af hensyn til selskabets aktiviteter.

Skattestyrelsen kunne af disse grunde ikke imødekomme ansøgningen.

Underskrivelse af tillæg til aftale mellem Danmark, Færøerne og Grønland om automatisk udveksling af oplysninger om finansielle konti mellem Danmark og Færøerne.
20-08-2025

De kompetente myndigheder i Danmark og Færøerne har indgået en aftale om tillæg til aftalen om automatisk udveksling af oplysninger om finansielle konti (CRS-aftalen).

Underskrivelse af aftale med Færøerne om automatisk udveksling af oplysninger om kryptoaktivtransaktioner (OECD CARF)
20-08-2025

De kompetente myndigheder i Danmark og Færøerne har indgået en aftale om automatisk udveksling af oplysninger om kryptoaktivtransaktioner (CARF-aftalen)

Investering i selskab ikke omfattet af ligningslovens § 16 I
20-08-2025

Skatterådet bekræftede i spørgsmål 1, at spørger ikke var omfattet af ligningslovens § 16 I om beskatning af merafkast. Dette skyldtes, at spørgers investering ikke var foretaget gennem en kapitalfond, hvilket var en betingelse for, at bestemmelsen fandt anvendelse. Efter § 16 I forudsatte en kapitalfond investering i aktier, mens fonden i denne sag udelukkende var en lånefond. Da fonden dermed ikke opfyldte definitionen af en kapitalfond, fandt ligningslovens § 16 I ikke anvendelse. De øvrige spørgsmål i sagen bortfaldt på den baggrund.

Forhøjelse af momstilsvar - Reminder fee
20-08-2025

Sagen angik, om et gebyr (benævnt "reminder fee"), som selskabet havde opkrævet hos forbrugeren, var et momspligtigt vederlag for levering af en ydelse, jf. momslovens § 4, stk. 1. Landsskatteretten fandt, at gebyret ikke blev opkrævet som følge af en misligholdelse af den indgåede aftale mellem selskabet og forbrugeren, men derimod var udtryk for forbrugerens valg af betalingsmåde, i lighed med Landsskatterettens kendelse af 2. december 2005, offentliggjort som SKM2005.529.LSR. Forbrugerens betaling af gebyret var desuden hverken frivillig eller upåregnelig og var heller ikke vanskelig at værdiansætte eller usikker, jf. EU-Domstolens sag C-43/19 (Vodafone Portugal), præmis 43 og 44. På denne baggrund fandt Landsskatteretten, at selskabets opkrævning af gebyret hos forbrugerne udgjorde den faktiske modværdi for den ydelse, som selskabet leverede i henhold til den indgåede aftale mellem selskabet og forbrugeren. Vederlaget var dermed momspligtigt, jf. momslovens § 4, stk. 1. Dette blev understøttet af selskabets økonomiske virkelighed, idet selskabet anvendte en forretningsmodel, hvor selskabets indtægter ved gebyrer udgjorde 74-80 % af omsætningen. Salgsmomsen skulle opgøres som 20 % af omsætningen vedrørende gebyret og ikke som 25 % af omsætningen, som Skattestyrelsen havde gjort i den påklagede afgørelse. Landsskatteretten ændrede derfor delvist Skattestyrelsens afgørelse (dissens).

Anpartsombytning og efterfølgende ophørsspaltning skattefri og ikke i strid med LL § 3
19-08-2025

Skatterådet bekræftede i spørgsmål 1, at spørger kunne gennemføre anpartsombytning af H1 skattefrit efter de objektive regler i aktieavancebeskatningslovens § 36. Under spørgsmål 2 bekræftede Skatterådet, at den beskrevne ophørsspaltning af "X ApS" kunne gennemføres skattefrit efter de objektive regler i fusionsskattelovens kapitel 4. Under spørgsmål 3 bekræftede Skatterådet, at transaktionen kunne gennemføres uden at være i strid med ligningslovens § 3, idet de påtænkte dispositioner ikke blev anset for at have til formål at opnå skattemæssige fordele for de involverede selskaber som følge af omstruktureringen.

Udvikling af softwareprodukt - Forsøgs- og forskningsvirksomhed - Forhøjet fradrag - Skattekredit
19-08-2025

Sagen angik, om omkostninger, som et selskab havde afholdt i indkomstårene 2019 og 2020 til udvikling af et softwarespil, var anvendt til forsøgs- og forskningsvirksomhed omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1, og selskabet derved var berettiget til udbetaling af skattekredit efter ligningslovens § 8 X. På baggrund af et afholdt syn og skøn fandt Landsskatteretten, at selskabet ikke havde løftet bevisbyrden for, at der var tale om ny videnskabelig viden eller forståelse eller om et nyt eller væsentligt forbedret produkt. Omkostningerne til udviklingen af softwareproduktet var derfor ikke omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1, og selskabet var derfor ikke berettiget til udbetaling af skattekredit efter ligningslovens § 8 X. Skattekredit var udbetalt for indkomståret 2019 og var med rette krævet tilbage, ligesom der ikke kunne ydes skattekredit for udgifter i indkomståret 2020. Landsskatteretten stadfæstede således Skattestyrelsens afgørelse.

Berettigelse til refusion af udbytteskat
19-08-2025

Sagen angik, om H1 var berettiget til refusion af udbytteskat for indkomståret 2015 på 372.519 kr. Af en ansøgning dateret den 21. oktober 2016 fra H2 GmbH blev der på vegne af H1 anmodet om refusion af udbytteskat på 372.519 kr. vedrørende udbytte, der blev udbetalt den 7. april 2015 i tilknytning til 700 B-aktier i G2 A/S. Den 8. maj 2018 traf SKAT en afgørelse rettet til H1, og det var denne afgørelse, der var påklaget til Landsskatteretten. Som følge heraf kunne Landsskatteretten ikke tage stilling til G3s eventuelle refusionskrav.

H1 var organiseret som et fransk FCP. Enheden forvaltedes af et administrationsselskab, og dens investorer havde ikke nogen stemmerettigheder. Dette indebar, at strukturen i H1 ikke umiddelbart kunne henføres til den danske foreningsform. Det blev lagt til grund, at H1 i henhold til EU-retten skulle anses for en alternativ investeringsfond (AIF), og at enheden i forhold til den i 2015 gældende selskabslovgivning havde flest lighedstræk med en dansk værdipapirfond. I henhold til (da)gældende dansk skatteret måtte H1 således anses for en skattemæssigt transparent enhed på udlodningstidspunktet i indkomståret 2015. Ved vurderingen blev der bl.a. lagt vægt på, at H1 hverken havde selvstændig ledelse eller medlemsdemokrati, og at investeringsfondens hæftelsesforhold var ubekendte. Som følge heraf var H1 ikke begrænset skattepligtig til Danmark, og enheden var derfor heller ikke berettiget til refusion af udbytteskat i henhold til dansk ret.

Idet der i 2015 ikke var en gældende dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Frankrig, kunne enheden ikke påberåbe sig beskyttelse i henhold til en sådan overenskomst. H1 ansås endvidere ikke at have været udsat for forskelsbehandling i henhold til EU-retten. Landsskatteretten stadfæstede derfor SKATs afgørelse.